Mekka Traffic AB
Tyska      Danska      Svenska
Velkommen til Mekka Traffic!
Miljøplan
Indledning

Allerede i 1995 fastlagdes der en miljøpolitik, som skulle omfatte hele virksomheden. Med det formål at sikre, at Koncern Mekka Traffics miljøaspekter kan identificeres, at de, der er betydelige, bliver udvalgt, og at en fortegnelse over de betydelige miljøaspekter holdes opdateret, er der blevet udfærdiget et særskilt miljødokument. Dette skal lette en aktiv miljøtankegang på tværs af hele virksomheden.

Miljøpolitik:

Vores målsætning er kontinuerligt at arbejde på at minimere den miljøbelastning, som kan opstå i samspil med de produkter og tjenesteydelser, vi tilbyder. Det gælder rejseproduktion, persontrafik og de serviceanlæg, vi driver. Kredsløbstankegangen og omsorgen for naturens og virksomhedens ressourcer er en naturlig del af vores smålandske virksomhedskultur med sine dybe rødder.

Dette vil vi opnå ved at:
Motivere og informere vores medarbejdere og få dem til at tage stort personligt ansvar for deres arbejdsopgaver og oprigtigt engagere sig i miljøspørgsmål.
Opretholde et miljøledelsessystem, der efterstræber effektivitet og forbedringer ud fra et både miljømæssigt og virksomhedsøkonomisk perspektiv.
Fordre en indkøbsplan, der efterstræber minimale miljøpåvirkninger i forhold til køretøjer, motorer, brændstof, kemikalier osv.

Miljøpolitikken er oprettet under hensyntagen til de retningslinjer, der er udstukket i ISO 14001.


1. Systematisk miljøarbejde

Fremgangsmåden er illustreret i det særskilte miljødokument.

Opfyldelse af krav

Opfyldelse af krav skal ske ud fra lovgivning, myndighedskrav og ordregivers krav, suppleret med resultaterne af vores egne miljørevisioner.

Vision for miljøarbejde

Virksomheden skal altid efterstræbe at opnå minimale miljøpåvirkninger. Vi følger den fastlagde miljøpolitik og prioriterer disse spørgsmål ud fra driftsøkonomiske rammer. Miljøledelsessystemet skal være et dokument i forandring og skal løbende tilpasses ny teknologi, ny viden og nye evalueringer.


2. Miljøorganisation

Direktøren er i sidste instans ansvarlig for virksomhedens miljøarbejde. Det er også direktørens opgave at fastlægge krav til niveauerne. Miljøkoordinatorerne koordinerer miljøarbejdet ud fra aftalte krav og er desuden ansvarlige for, at sammenfatning og rapportering foregår både internt og eksternt. Den tekniske chef og den ansvarlige chef på de respektive anlæg samt den trafikansvarlige på de forskellige kontorer refererer til direktøren i forhold til ansvaret for, at miljøarbejdet foregår detaljeret, ansvarsfuldt og systematisk inden for alle virksomhedens grene: køretøjer, drivmiddel, kemikalier, olieadskillere og vandrensning, energi- og vandforbrug, affald osv. Hver enkelt relevant beslutningstager inden for virksomheden er entydigt blevet tildelt sine opgaver.

Koncernen Mekka Traffic forventer, at miljøarbejdet foregår på en systematisk og ansvarsfuld facon inden for hele miljøorganisationen. Det operative miljøarbejde udføres af et lokalt arbejdsteam. Gruppen ledes af en lokal driftschef, og arbejdsmodellen og sammensætningen er identisk med den tilsvarende arbejdsmiljøgruppes (driftschef, værkfører, sikkerhedsmedarbejder).


Ansvar for korrekt funktionalitet på lokalt niveau:

Værkfører:
køretøjer
drivmiddelcisterner
fersk- og spildolietanke
ledelsessystem
trykluftssystem,
kemikalier,
energi- og vandforbrug,
olieadskiller og vandrensning,
affald, genanvendelses-produkter
affald

Driftschef/værkfører:
drivmiddel
indkøb

I miljøorganisationen skal ansvarsfordelingen være tydeliggjort skriftligt.

Hele virksomheden testes i forhold til miljøhenseende iht. et kontrolsystem, der bygger på aftalte kontrolprotokoller. Af disse skal fremgå: evt. brister, forslag til handlinger samt tids- og evt. omkostningsramme. Her skal det også fremgå, hvem der er ansvarlig for, at gennemførte forslag bliver vedtaget.


3. Uddannelse og information

Via løbende samtaler og intern uddannelse motiveres personalet til engagement og selvstændig tankegang inden for miljøspørgsmål. Den årlige miljørevision udgør her et godt grundlag. Medarbejdernes viden skal evalueres løbende. Vores mål er at opnå en naturlig miljøtankegang i det daglige arbejde samt som virksomhed stadig at bestræbe os på at begrænse miljøbelastningerne. I forbindelse med løbende møder oplyses der om aktuelt drivmiddelforbrug, administration af kemikalier til vask af busser osv. En informationsfolder med fortegnelser over lovgivning og krav, ansvarsfordeling, anvendelse af kemikalier og farligt affald, oplysninger om nødsituationer, kontrolrapporter og anden vigtig information om miljøarbejdet skal altid forefindes for det relevante personale.


4 Serviceanlæg, kontorer osv.

Vi har moderne lokaler og anlæg til rådighed, og her lægger vi vægt på isolering og vedligeholdelse for at minimere vores negative påvirkninger af miljøet. Målsætningen er, at anlæggene tilsluttes fjernvarme, hvor det er muligt, mens der i øvrige tilfælde hovedsageligt skal opvarmes via vandbåren varme. Klimaregulering foregår også med vandbåren komfortkøling. Anlæg, der ikke har disse funktioner, ombygges efterhånden, da dette giver væsentligt mindre miljøpåvirkninger. Til indendørsbelysning anvendes der lysstofrør af lavenergitypen. Til udvendig belysning anvendes såkaldte long life-lamper. Udendørsbelysning styres af fotoceller.


5 Kildesortering

På samtlige kontorer og anlæg anvendes de anvisninger, der vedrører kildesortering, hvilket betyder, at bl.a. papir sorters og klargøres til genanvendelse. Papir fra makulatorer genbruges som transportbeskyttelse i forsendelser.


6 Kemikaliehåndtering

Vores serviceanlæg er ustyret med miljøvenlige kemikalier, f.eks. til vask af køretøjer. I de tilfælde, hvor dette ikke er muligt, returnerer vi affaldsprodukterne iht. aftale med den pågældende leverandør. Det gælder f.eks. batterier, oliefiltre og spildolie.

Opsamlingskar til kemikalier er mærkede iht. gældende regler. Umærkede dunke eller fejlagtigt afmærket emballage må ikke forekomme. Særskilte anvisninger til opbevaring af kemikalier er tilgængelige, og i tilfælde af havari, lækage eller spild, eksisterer der en handlingsplan. Alt personale har taget del i disse rutiner.

Udendørs olie- og drivmiddelspild er sikret mod at komme i kontakt med brugsvand via en særskilt spærrebrønd. Der forefindes overopfyldningssikring til fersk- og spildolie. Alarm ved for højt olieniveau i olieadskiller forefindes og er tilkoblet en summeralarm. Funktionen kontrolleres regelmæssigt. Disse sikkerhedsforanstaltninger kontrolleres regelmæssigt. Fortegnelser over aktuelle kemikalier og disses egenskaber skal altid forefindes i de lokaler, hvor de anvendes.


7 Affaldshåndtering

Når det gælder affaldshåndtering, følger vi gældende lovgivning og virksomhedens egen politik. Vi kildesorterer skrald som tidligere beskrevet. Vi minimerer forbruget af engangsmaterialer. Fortegnelser over aktuelt affald og dets egenskaber skal altid forefindes i de lokaler, hvor det anvendes.


8 Nødberedskab

I miljøredegørelsen skal forskellige scenarier for nødsituationer kortlægges, og der skal etableres rutiner for disse. Samtlige miljøhændelser skal uden forsinkelse rapporteres iht. de foreskrevne krav.


9 Rutinebanken

Med henblik på at afvikle det systematiske miljøarbejde eksisterer der rutiner for, hvordan information hurtigt kan kommunikeres til de relevante personer. Der foregår tilpasning til lokale krav fra f.eks. indkøbere. Rutiner, der dog altid er tilstede, er:

Rutiner som dock alltid finns med är:
Rutine for håndtering af synspunkter og klager
Service- og vedligeholdelse af køretøjer
Måling af forbrug af miljøpåvirkende stoffer
Rengøring af slamadskillere
Rutine for oprydning og vask/dosering af rengøringsmidler
Rutiner for tankning/ibl. af fornyeligt brændstof
Rutine for overvågning af ændringer af lovgivning og krav samt information herom.


10 Miljørevision

Der afvikles årligt en miljøkontrol i samarbejde med de ansvarlige beslutningstagere og sikkerhedsmedarbejderen. Miljørevisionen afvikles iht. en fastlagt manual og aktuelle kontrolrapporter.

Koncernen efterstræber nye forholdsregler med henblik på at værne om miljøet og er lydhør overfor forslag til forbedringer. Der eksisterer løbende dialog med leverandører med henblik på at finde på miljørigtige produktalternativer.


11 Gennemgang med virksomhedsledelse

Miljørevisionen udgør sammen med gennemgang af målsætningsopfyldelsen grundlaget for virksomhedsledelsens gennemgang af miljøsystemet. Gennemgangen dokumenteres i ledelsesprotokollen, hvoraf deltagere og beslutninger fremgår.

Miljö